Kåringen af årets E&P projekt

EnergyFlexHouse blev årets E&P projekt!

Afdelingschef fra Orbicon / Leif Hansen løb med gevinsten på kr. 10.000,-
i konkurrencen "Kåringen af årets E&P projekt".

Jeg blev meget overrasket. Ikke mindst fordi jeg ikke lige kunne huske, at jeg havde deltaget i konkurrencen!” lød det fra Poul J. Wammen.

På arbejdspladsen Orbicon / Leif Hansen i Ballerup fik den glade vinder overrakt checken på kr. 10.000 - til stor overraskelse for kollegerne. Poul J. Wammen var selv forinden blevet ringet op af Enemærke & Petersens salgs- og marketingchef Bjerne Andersen, og havde lovet at holde kortene lidt tæt ind til kroppen.


Det viste sig at salgs- og marketingchef Bjerne Andersen havde hilst på Poul J. Wammen før, da Orbicon / Leif Hansen og Enemærke & Petersen for nylig tog første spadestik på opførelsen af Ringsted Gymnasium.

Tog stilling – og vandt
Poul J. Wammen havde afgivet sin stemme i ”Kåringen af årets E&P projekt”, hvor 4 forskellige Enemærke & Petersen projekter er blevet præsenteret i korte film, der beskriver projekterne og de involverede mennesker.

”Jeg var inde på Enemærke & Petersens hjemmeside, og faldt over konkurrencen. Jeg så alle fire film igennem og stemte på EnergyFlexHouse projektet. Jeg synes, fremtidsbyggeriet ved Teknologisk Institut lød spændende og meget relevant med hele debatten om klima og 0-energi”, forklarer Poul J. Wammen.

Poul J. Wammen nævner også et andet nomineret projekt, integrationsprojektet i Køge, som en film der gjorde indtryk. ”Socialt engagement er meget prisværdigt. Og ved at se en video om det, i stedet for bare fotos og tekst, giver det et andet og spændende indtryk af virkeligheden”.

Besluttede hurtigt hvad pengene skulle gå til
Efter at have fået den glædelige nyhed om de 10.000 kr., gik der ikke lang tid, før der var adresse på pengene. ”De skal gå til en tur til Berlin for min kone og jeg.
Vi har aldrig været i Berlin, så det glæder vi os til”, slutter Poul J. Wammen.

Udtrækningen af vinderen blev foretaget af Notarius Publicus. Poul J. Wammen valgte at beholde notarens udskrift som en lille souvenir.



Du kan se tv-indslagene med de 4 nominerede projekter her

Sådan blev stemmerne fordelt:

1. EnergyFlexHouse: 38%

2. Integration: 28%

3. Urbanplanen: 18%

4. Kundefokus: 16%

Se eller gense projekterne under Årets Projekt.
En skarp profil
Enemærke & Petersen a/s