I Enemærke & Petersen a/s arbejder vi målrettet mod, at det skal være sikkert at gå på arbejde, og vi tager problemstillinger omkring arbejdsmiljø og sikkerhed alvorligt!
I juni 2008 fik vi af Arbejdstilsynet tildelt Grøn smiley med krone, som er den bedste certificering en virksomhed kan få, og som symboliserer at der tages hånd om løsning og forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer - eksempelvis er der på nogle byggepladser lavet forsøg med jobrotation, så håndværkerne har skiftende arbejdsopgaver og -stillinger og dermed aflaster kroppen.
Ved at prioritere brug af tekniske hjælpemidler, som fx kraner, vindues- og gipsløftere samt ved fremstilling af halvfabrikata på vore værksteder på Smedeland i Glostrup, undgås også tunge løft og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger - at det så også kommer brugere og beboere til gavn, med kortere byggetid og færre støjgener ude på selve byggepladsen, er kun en behagelig sidegevinst....
På alle byggepladser findes en sikkerhedsreol hvor manualer til maskiner, datablade, plan for sikkerhed på byggepladsen og værnemidler altid kan findes.
Arbejdsmiljøsystemet afprøves 2 gange årligt af eksterne auditorer fra Bureau Veritas Certifikation. Ligeledes afholdes der intern audit 2 gange årligt.
Læs om arbejdsmiljøpolitikken i Enemærke & Petersen a/s her
