De fleste af os er gået ud af skolen for mange år siden. Og kun de færreste tænker på, hvad der så skete med skolen. Men ikke alle. Vi tænker f.eks. en del på det. Fordi skoler bliver nemlig slidt. Meget.
Vi har gennem en årrække oplevet en stigende tilgang af skoleopgaver. Måske er det fordi vi er lærenemme eller måske er det fordi vi gør vores hjemmearbejde godt. Uanset hvad, så er vi vendt tilbage til skolebænken, men denne gang for at renovere. Og det stiller store krav, fordi det enten skal foregå i skoletiden eller i ferierne. Uanset hvad er kravene til præcision og fleksibilitet store. Heldigvis lever vi altid op til dem og løser opgaverne til topkarakter. Hvilket også afspejles i nogle af de udtalelser, som vi får af samarbejdspartnerne på skolen.
Skolerenovering stiller krav om præcision,,,
Udvalgte referencer inden for skolerenoveringer
Østervangsskolen, Roskilde
Renovering af tage samt gangarealer herunder fremstilling af multifunktionsmøbler til gangarealerne.
CBS, Howitzvej 60, Frederiksberg
Ombygning af skole med facade- og tagrenovering samt totalombygning indvendig på Copenhagen Business School.
Engstrandskolen, Hvidovre
Engstrandskolen er bygget i 1978. Bygningerne rummer 9.600 m² undervisningslokaler fordelt på 4 stk. »fingre« af ca. 800 m². Renoveringen omfatter: Alle indvendige arbejder vægge-, lofter- og gulvoverflader fornys med enkelte undtagelser.
Baunehøj Skole, København SV
Ny- og ombygningsarbejder på Baunehøj Skole i København SV, som resulterede i en fritbeliggende nybygning samt ændret funktioner i hovedbygning og sidefløje.
Brøndagerskolen, Albertslund
Skimmelsvampsaneringssag af ca. 6.000 m² lofter. Lofter blev nedtaget - skimmelsvampsaneret og tilsvarende m² lofter genopsat. Samtidig blev 5.000 m² tagpap udskiftet, idet utæt tagbelægningen var årsag til problemerne.
Øresundsskolen, København
Etape 2: Indvendig ombygning / renovering af ca. 1300 m² tidligere hospitalsbygning, til en del af en skole for adfærdsvanskelige børn.
Sdr. Parkskolen, Ringsted
Skolens bygninger er opført som modulopbygget elementbyggeri med lette facadepartier, murede gavle og tagpaptage uden hældning. Som følge af skimmelsvampforekomst blev der udført udskiftning af tagopbygning til nyt tag med svag hældning.
Sortedamskolen, København Ø
Renovering af eksisterende øvre gymnastiksal, øvre omklædningsrum til trapperum / forrum. I nedre gymnastiksal udføres følgearbejder efter ekstrafundering og nedre omklædningsrum renoveres.
Skovboskolen, Bjæverskov
Efter renovering i 1991-94 på grund af utætheder i tagkonstruktionen blev der konstateret en omfattende forekomst af skimmelsvamp hvorefter renovering af ca. 8.500 m² tage blev igangsat og eksisterende flade tage blev udskiftet med nyt hældningstag med udhæng.
Enghøjskolen, Hvidovre
Totalrenovering af Enghøjskolen (skimmelsvamp) samt fælleshus for skoletandplejen m.m p.g.a. udbredt vækst af skimmelsvampe i tagopbygningen som følge af utætte tage samt utætheder i facadepartier.





